Pressemeddelelser

 

Pressemeddelelse: 9 elev- og studenterorganisationer: Optagetal kalder på store forandringer i uddannelsespolitikken

​

Ved midnat bliver 61.351 tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er på niveau med sidste år, men der er sket ændringer i, hvor de studerende er blevet optaget. Det kalder ifølge elever og studerende på store forandringer i uddannelsespolitikken. Kandidatreformen og SU-reformen har nemlig slået fejl, men der er endnu håb for den længe ventede reform af professionsuddannelserne. 
 

Optagelsen på professionsbacheloruddannelser bløder

Der er samlet set 4 pct. færre optagede end sidste år på de fire store professionsuddannelser. Derfor er det velfærdssamfundet fremtid, der står på spil, når regeringen i efteråret skal reformere professionsuddannelserne. 

 

Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds udtaler: 

“Det er katastrofalt, at regeringen sidder på hænderne, når ansøgertallene rasler ned og uddannelsernes økonomi er i frit fald, hver gang der kommer færre studerende. Vi har brug for at regeringen trækker i arbejdstøjet. Nu. Det er børn og unges fremtid, der er er på spil”
 

“Vi har brug for en ambitiøs og nytænkende reform, der investerer massivt i professionsuddannelserne, så flere unge har lyst til at vælge lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Det er helt forfejlet at regeringen har planer om at forringe vores uddannelser ved at forkorte dem” udtaler Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

 

Nej tak til kandidatreformen
Årets optagetal viser også, at unge siger klart nej tak til regeringens kandidatreform. Hvis de havde ventet bare et år, ville hver fjerde af dem, få en halveret kandidatuddannelse. Hvilke kandidatuddannelser der bliver halveret ved ingen, så de ville endda skulle vælge i blinde.

 

“De unge ønsker ikke at få en forringet uddannelse som kandidatreformen giver. Derfor skynder historisk mange sig ind, inden døren smækker i til kvalitetsuddannelserne. Det viser at politikerne burde stoppe op og tænke sig om og øge uddannelseskvaliteten fremfor at sænke den,” udtaler Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

 

SU-reform skaber øget pres

Presset for at komme ind ad døren på drømmeuddannelsen er steget endnu et år med den seneste SU-reform. Med afskaffelsen af det fleksible SU-år, betyder det, at de unge kun har råd til at vælge rigtigt første gang. At drømmestudiet er endnu vigtigere ses tydeligt, da næsten 1000 flere bliver afvist, og næsten hver anden kun har søgt én prioritet.

 

“Når unges velovervejede valg er truffet, lukker alle andre døre sig i deres hoveder. Hellere blive afvist helt, end at komme ind på noget forkert og så ikke have råd til at vælge om.”  Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

​

​

Organisationer bag den fælles udmelding: 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Studerendes Fællesråd

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Landssammenslutning af Handelsskoleelever

Lærerstuderendes Landskreds

Organisationen for Professionshøjskolestuderende

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Sygeplejestuderendes Landsammenslutning 

​

 

 

Pressemeddelelse: LH ønsker at skærpe karakterkravene

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) mener, at vi som samfund skal gøre vores bedste for at alle får succesoplevelser i vores uddannelsessystem. Vi mener, vi har en stor gruppe mennesker, der bliver svigtet på et helt centralt område - nemlig på vores adgangskrav - både til hhx og merkantil eux.
LH har identificeret tre problemer ved de nuværende krav.

Adgangskravet til højere handelseksamen (hhx)
Når vi snakker adgangskrav til hhx’en, har vi identificeret to store problemer.
Den ene del omhandler mistrivsel og frafald: “Mellem 34 og 43 pct af eleverne i gruppen med et grundskole- karaktergennemsnit på under 5 afbryder deres uddannelse i gymnasiet. Til sammenligning er der kun mellem 8 og 14 pct af eleverne med et grundskolekaraktergennemsnit over 6 som afbryder deres uddannelse. Den anden del omhandler beskæftigelse og videre uddannelse efter gymnasiet. En ny undersøgelse viser: “Fra 2014 til 2022 er antallet af studenter under 30 år, der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget fra ca. 15.000 til 25.000 personer.” Det vil sige, at for mange bliver gymnasiet en “blindgyde.”2 Ikke fordi det skal opfattes negativt at være ufaglært student, men samtidig viser analysen, at kun syv ud af ti ufaglærte 30-årige studenter er i
beskæftigelse. Det er endnu et enormt svigt for den enkelte student, der ikke kommer videre.

​

​

 

​​