top of page

VÆR MED

Som handelsskoleelev har du mulighed for at sætte dit præg på LH. Når du engagerer dig i LH, får du reel indflydelse på din hverdag og din uddannelse. Men LH er meget mere end det. Vi kan tilbyde dig:


• Et netværk af ambitiøse handelsskoleelever 
• Erfaring med politikudvikling på uddannelsesområdet
• Kompetencer inden for facilitering og eventplanlægning 
• Et socialt fællesskab og sjove oplevelser

Du behøver ikke have erfaring med organisationsarbejde for at engagere dig i LH. Som handelsskoleelev er du ekspert på din hverdag, og resten skal vi nok hjælpe med. 
 

GodinstaGammelHB_edited.jpg

Hovedbestyrelsen

Som medlem af Landssammenslutningen af Handelsskoleelevers hovedbestyrelse er du helt inde i LH’s maskinrum. Det er her de politiske og organisatoriske beslutninger bliver truffet.

Hovedbestyrelsen er en af organisationens vigtigste instanser, som videreføre den retning som stormøderne har sat for organisationen.
LH's hovedbestyrelse består af den daglige ledelse, forretningsudvalget, HHX og EUD/EUX repræsentanter samt regionsrepræsentanter.  

Bestyrelsen mødes ca. en weekend om måneden rundt om i landet.

Udvalg

I LH’s udvalg kan du beskæftige dig med den specifikke dele af organisationen, du synes er interessant. Udvalgenes møder er ofte virtuelle og mødekadencen varierer alt efter udvalg og arbejdsopgaver.

Læs mere her og find det udvalg der matcher netop dine interesser.

Århusdemo.jpg

Politisk udvalg

I politisk udvalg kan du nørde uddannelsespolitiske emner.

I dette udvalg planlægges der politiske kampagner og events. Det var blandt andet politisk udvalg, der lavede et gækkebrev fra LH som Ellen Trane Nørby læste højt i folketingssalen.

Politisk udvalg er for dig, der gerne vil sætte et præ på uddannelsespolitikken. 

Er du interesseret i politisk udvalg?

Så skriv til Fie på fs@handelselever.dk

Aktivitets- og kursusudvalg

I aktivitets- og kursusudvalget arbejdes der på de store events i LH. Her kan du få erfaring med at planlægge og afvikle arrangementer som stormøder, kurser, receptioner og sommercamp. Aktivitets- og kursusudvalget er for dig, der brænder for events og vil have konkret indflydelse: Hvilke oplægsholdere skal vi have til politisk lørdag? Skal der bookes en komiker til medlemskonferencen? Eller hvilket festtema skal der være på generalforsamlingen?

 

Er du interesseret i aktivitets- og kursusudvalget?

Så skriv til Django på organisatorisk@handelselever.dk 

00598_2021-11-20T224320+0100.jpg
rc17_edited.jpg

Organisatorisk udvalg

I organisatorisk udvalg får du erfaring med organisationsudvikling. I dette udvalg arbejder vi med at understøtte vores regionsbestyrelser og skabe de bedste rammer for udvalgsarbejdet i de andre udvalg.

Organisatorisk udvalg er for dig der gerne vil have erfaring med mødefacilitering, relations arbejde og organisationsudvikling.   


Er du interesseret i organisatorisk udvalg?

Så skriv til Jakob på jh@handelselever.dk

Internationalt udvalg

I internationalt udvalg har vi et globalt perspektiv på uddannelse. Her arbejder vi på at finde internationale samarbejdspartnere, og at sparre med elevorganisationer i andre lande. Her får du måske mulighed for at rejse ud i verden, og udvide din internationale horisont.

“Det internationale arbejde er mega interessant, da man har mulighed for at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser. Man oplever forskellige kulturer og det er muligt at udvikle sine sproglige kompetencer”

 - Malthe Beltoft, medlem af forretningsudvalget

 

Er du interesseret i internationalt udvalg?

Så skriv til Malthe på mb@handelselever.dk

Barcelona camp.jpg
DSC_0391_edited.jpg

EUD/EUX udvalg

I EUD/EUX udvalget har vi fokus på hvordan vi kan forbedre kvaliteten af den merkantile erhvervsuddannelse. Vi arbejder på hvordan vi får vores problemer på tale, så vi bliver set og hørt. Her arbejder vi sammen hen mod optimering, effektivisering og forbedring af vores uddannelse.

"Det fede ved EUD/EUX udvalget er, at det er her vi samles om vores uddannelse specifikt og sammen bedre kan ses og høres. Med spændende snakke og debater, samt kreative tiltag finder vi løsninger så vi og vores fag bliver anerkendt.

- Laura Barrett Olesen medlem af EUD/EUX udvalget

Er du interesseret i EUD/EUX udvalg?

Så skriv til Laura på lo@handelselever.dk

SoMe udvalg

SoMe udvalget står for LH's kommunikation på sociale medier, både på Instagram, Facebook, Twitter samt Tiktok.

Vi arbejder med at skabe en rødtråd gennem vores platforme og skabe content i øjenhøjde med målgruppen.
SoMe udvalget er for dig der gerne vil have mere erfaring med online kommunikation, ide udvikling og gerne vil sætte dit præ på organisationen image.

  
Er du interesseret i SoMe udvalg?

Så skriv til Fie på fs@handelselever.dk

DSC_0316_edited.jpg
bottom of page