LH søger en barselsvikar til stillingen som sekretariatsleder
Vil du prøve kræfter med ledelse, drift og organisatorisk ansvar i en elevorganisation?

Er du interesseret?
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) er en elevorganisation for elever på hhx, eux business og merkantile erhvervsuddannelser. Vi arbejder for at styrke elevernes stemme lokalt på skolerne og nationalt i uddannelsespolitikken gennem politisk interessevaretagelse, kurser, kampagner og fællesskaber for unge i hele landet.
Kontakt
Som sekretariatsleder bliver du den daglige leder af LH's sekretariat og får en central rolle i at sikre, at organisationen fungerer godt, både organisatorisk, administrativt og menneskeligt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med organisationens politiske ledelse og medarbejdere, og du bliver en vigtig sparringspartner i både store og små spørgsmål.
Det er en stilling for dig, der har lyst til at arbejde tæt sammen med unge mennesker, som brænder for det, de laver. En vigtig del af jobbet er at støtte dem i deres arbejde, hjælpe dem med at prioritere og bidrage til, at både mennesker og organisation trives.
Hvordan kan en uge som sekretariatsleder se ud?
Den ene dag er du i gang med det forberedende arbejde til en ansøgning om et tilskud. Du skal skabe overblik, indhente de nødvendige oplysninger og tal og koordinere med de relevante personer for at sikre, at ansøgningen kommer godt i mål.
Næste dag bruger du tid på at tale med en fra den daglige ledelse, som står i en svær situation eller oplever udfordringer i et samarbejde. Senere hjælper du måske med at forberede en debat, et møde med en samarbejdspartner eller en politisk prioritering.
Dagen efter hjælper du en medarbejder, som er ved at planlægge et større arrangement og har brug for sparring på både praktiske og organisatoriske spørgsmål.
Indimellem sørger du for, at hverdagen på sekretariatet fungerer. Det kan være alt fra onboarding af en ny daglig ledelse, koordinering af løn og ferie, planlægning af fælles morgenmad og planlægning af vores fælles tur til Folkemødet til de små ting, der får en arbejdsplads til at hænge sammen.
Dine vigtigste opgaver bliver at
-
Være sparringspartner for LH's daglige ledelse i forhold til prioriteringer, samarbejde, beslutninger og organisatoriske spørgsmål.
-
Have personaleansvar for sekretariatets medarbejdere gennem løbende statusmøder, MUS-samtaler og opfølgning.
-
Sikre overblik over organisationens drift, økonomi, tilskud, afrapporteringer og administrative deadlines i samarbejde med bogholder.
-
Planlægge og facilitere møder, processer og fælles prioriteringer i organisationen.
-
Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde mellem ansatte, frivillige og politisk valgte.
Vi drømmer om, at du
-
har lyst til at prøve kræfter med ledelse og organisatorisk ansvar
-
er god til at skabe overblik og følge op på opgaver
-
kan tale med mange forskellige typer mennesker
-
kan være tydelig, rolig og anerkendende i din kommunikation
-
trives i en hverdag, hvor der både er faste opgaver og uforudsete ting, der opstår
-
har mod på at tage ansvar for opgaver, du ikke nødvendigvis har prøvet før
-
har lyst til at arbejde tæt sammen med unge frivillige og politisk valgte
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse, koordinering, administration eller organisatorisk arbejde, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.
En stilling med mulighed for læring
Hos LH får du en mulighed for at prøve et lederjob af i en organisation, hvor du kommer tæt på både mennesker, drift og beslutninger.
-
en stilling med stor frihed og stor indflydelse
-
mulighed for at udvikle dig som leder
-
tæt samarbejde med engagerede unge mennesker
-
en uformel arbejdsplads med høj tillid
-
fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid
-
grundig overlevering fra den nuværende sekretariatsleder
-
et lille sekretariat, hvor vi hjælper hinanden
Hvordan er LH som arbejdsplads?
Vi er et lille sekretariat hvor vi sidder fire ansatte og tre i den daglige ledelse. Du får stor frihed til selv at planlægge dit arbejde og løse dine opgaver på den måde, der giver bedst mening. Vi har en uformel kultur, og vi laver sociale ting sammen ca. en gang om måneden.
Din hverdag på kontoret vil være en blanding af forudsigelige opgaver, og det uforudsigelige som opstår i løbet af en arbejdsdag.
Vi har stor tillid til hinanden, plads til idéer og fokus på, at man både kan udvikle sig fagligt og have det godt imens.