Politisk Lørdag 2026
Politisk Lørdag er et arrangement af Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), hvor der vil være fokus på et specifikt tema.
📅 Hvornår: Lørdag d. 28 februar, kl. 10.00 - 15.00
📅 Hvor: Weidekampsgade 8, 2300 København
📅 Hvad: AI - Din Fremtid, Din Stemme
Kunstig intelligens ændrer vores uddannelse, job og samfund, men hvad betyder det egentlig for os som elever?
Til LH’s politiske lørdag dykker vi ned i AI fra et elevperspektiv: med kritisk blik, nysgerrighed og masser af holdninger. Det bliver en dag fyldt med inspiration, debat, workshops og politisk arbejde, og selvfølgelig også hygge og fest.
Du vil:
-
Få ny viden om AI, etik og fremtidens arbejdsmarked
-
Møde andre engagerede elever fra hele landet
-
Diskutere og udvikle politiske idéer med afsæt i din hverdag
-
Bidrage til LH’s politik og skabe SoMe-indhold, der gør en forskel
Vi starter med oplæg fra en eller flere AI Eksperter, og arbejder videre i grupper, hvor vi sammen skaber konkrete produkter og politiske pointer, der kan bruges i LH, fx til generalforsamlingen.
Dagen slutter med præsentationer og festligt samvær. Du behøver ikke være ekspert for at være med, bare du er nysgerrig og vil være med til at sætte retning for fremtidens uddannelse.
Det bliver sjovt, lærerigt og vigtigt. Vi glæder os til at se dig!
Der er mulighed for overnatning fra fredag-søndag, og det er 100 procent gratis for dig, som elev på en HHX eller en EUD/EUX business at deltage!
Vi glæder os til at se dig!




