GENERALFORSAMLING 2026

Velkommen til LH's generalforsamling
Generalforsamlingen er årets vigtigste samling for handelsskoleelever fra hele landet. Det er her, vi sætter kursen for LH's fremtid, træffer store beslutninger og vælger de mennesker, der skal repræsentere vores fælles interesser. Du får muligheden for at påvirke, netværke med engagerede elever og være med til at gøre en forskel. Sammen former vi fremtidens handelsskole - vær med, når demokratiet folder sig ud!
Lokation: Aarhus Business College, Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg
Hvornår: 17-19 april 2026
Tilmeldingsfrist: 25. marts
Efter tilmeldingsfrist kan der forekomme undtagelser ved kontakt til Ida Neigaard på +45 30 23 55 22 eller sekretariat@handelselever.dk
OBS! Hvis man ønsker sin opstilling eller ændringsforslag i deltagermappen og 2 ugers udsending, da skal det være sendt inden d. 22 marts
PRAKTISK INFO
DIN MULIGHED FOR INDFLYDELSE
Hvad er GF?
Praktisk info
Dato og tid
Fredag d. 25. April kl. 17:00 til
Søndag d. 27. April kl. 15:00
Sted:
Aalborg Handelsskole - EUX og EUD, Strandvejen 25, 9000 Aalborg
Hvad kan jeg stille op til?
Daglig ledelse
Som formand for LH står du i spidsen for organisationens eksterne repræsentation.
Du er LH’s ansigt udadtil og skal trives med at netværke, mødes med samarbejdspartnere, debattere og repræsentere organisationen på skoler, Christiansborg og i medierne. Der kan hurtigt opstå muligheder for at optræde i TV eller radio, og du vil bruge tid på at skrive debatindlæg til relevante medier for at sætte fokus på vores mærkesager.
Dine primære opgaver inkluderer:
-
Ekstern repræsentation til møder, debatter og arrangementer
-
Samarbejde med direktører og uddannelseschefer
-
Forfatning af debatindlæg til medier
-
Løbende opdatering på aktuelle uddannelsespolitiske emner
I dit daglige arbejde vil du samarbejde tæt med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover vil du samarbejde med forretningsudvalget og bestyrelsen.
Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i formandsposten kræve fuld tid.
Som politisk næstformand for LH har du en unik mulighed for at præge både vores eksterne og interne arbejde.
Du repræsenterer LH udadtil sammen med formanden, hvor I deltager i møder med samarbejdspartnere, politikere og ordførere. Samtidig har du det overordnede ansvar for vores kampagner og projekter, som tager udgangspunkt i handlingsplanen.
Dine primære opgaver inkluderer:
-
Repræsentation i møder, udvalg og advisory boards
-
Sparring med formanden om aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener
-
Processtyring af kampagner og projekter
-
Koordinering og sparring med Politisk Udvalg
I dit daglige arbejde vil du have tæt kontakt med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover samarbejder du med Politisk Udvalg, forretningsudvalget og bestyrelsen.
Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i posten som politisk næstformand kræve fuld tid.
Som organisatorisk næstformand har du ansvaret for LH’s interne drift og aktiviteter.
Du vil stå i spidsen for planlægning og afvikling af vores arrangementer og stormøder. Derudover har du ansvar for at styrke elevråd gennem kurser, skolebesøg og opkvalificerende initiativer, der gør en forskel lokalt og nationalt.
Dine primære opgaver inkluderer:
-
Planlægning og eksekvering af arrangementer, fx Politisk Lørdag
-
Ansvar for stormøder, herunder Medlemskonferencen og Generalforsamlingen
-
Afholdelse af elevrådskurser og skolebesøg
-
Koordinering af LH’s indsats på Folkemødet
Du vil arbejde tæt sammen med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover vil du samarbejde med eventplanlægningsudvalget, forretningsudvalget og bestyrelsen.
Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i posten som organisatorisk næstformand kræve fuld tid.
Forretningsudvalg
Som politisk forretningsudvalgsmedlem har du ansvar for det politiske udvalg og sparrer med den daglige ledelse om uddannelsespolitikken. Du har både et internt og eksternt politisk perspektiv.
I samarbejde med den daglige ledelse og resten af forretningsudvalget får du også mulighed for at sparre med sekretariatslederen og vores organisationskonsulenter.
Du deltager i forretningsudvalgsmøder hver anden uge og afsætter tid til at lede dit/dine udvalg samt håndtere de øvrige opgaver, der følger med rollen. Derudover deltager du i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.
Som organisatorisk forretningsudvalgsmedlem har du ansvaret for at styrke og udvikle vores fem regioner og regionsbestyrelser. Dette indebærer en central rolle som tovholder for det organisatoriske udvalg.
Du samarbejder tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med både sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.
Din rolle indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt ansvar for at lede dit udvalg og håndtere de øvrige opgaver, der følger med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.
Et ændringsforslag til hovedbestyrelsen, går på at ændre navnet for denne rolle. Hvis ændringsforslaget går igennem, vil opstillinger til denne post ikke forfalde. Læs om på under "international officer".
Som forretningsudvalgsmedlem med fokus på HHX får du en central rolle i organisationen, hvor du repræsenterer din ungdomsuddannelse og arbejder for at styrke HHX og elevrådene på landets merkantile uddannelser. Derudover kan du få ansvar som tovholder for et eller flere af organisationens udvalg.
Du vil samarbejde tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.
Rollen indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt tid til at lede dit/dine udvalg og varetage andre opgaver forbundet med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.
Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på HHX.
Bemærk: Denne post er stilt som ændringsforslag fra hovedbestyrelsen. Derfor vil eventuelle opstillinger forfalde, hvis punktet om posten nedstemmes.
International officer, er et nyt navn til rollen HHX repræsentant. Rollen er en del af forretningsudvalget, hvor man får et tættere indblik i organisationens arbejde.
Du vil samarbejde tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.
Udover det, så sidder man som torveholder for det internationale udvalg. Udvalget formål er at koordinere samarbejdet og repræsentationen for LH i international regi. Dette indebærer at sende frivillige afsted til forskellige lande samt arbejde med samarbejdspartnere på internationale projekter.
Som forretningsudvalgsmedlem med fokus på EUD og EUX Business får du en unik mulighed for at spille en central rolle i organisationen og repræsentere din uddannelse. Du vil blandt andet kunne være tovholder for EUD/EUX-udvalget og arbejde målrettet for at styrke erhvervsuddannelserne og elevrådene. Derudover kan du få ansvar som tovholder for andre udvalg.
Du samarbejder tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.
Rollen indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt tid til at lede dit/dine udvalg og varetage andre opgaver forbundet med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.
Bemærk: Denne post er kun for elever, der går på en EUD eller EUX Business.
Bemærk: Denne post er stilt som ændringsforslag fra hovedbestyrelsen. Derfor vil eventuelle opstillinger forfalde, hvis punktet om posten nedstemmes.
Bestyrelses torveholder er et medlem af forretningsudvalget, og har til formål at minimere afstanden mellem Daglig Ledelse og Hovedbestyrelsen. Som torveholder for bestyrelsen, vil man dirigere hovedbestyrelsesmøder, samt, i samarbejde med Daglig Ledelse, planlægge og sætte dagsorden for møderne.
Du vil samarbejde tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.
Rollen indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt tid til at lede dit/dine udvalg og varetage andre opgaver forbundet med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.
Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på HHX.
Landsvalgte
Som HHX-bestyrelsesrepræsentant får du en unik mulighed for at repræsentere alle HHX-elever på landsplan. Du taler ikke kun på vegne af dig selv eller dit eget elevråd, men på vegne af samtlige HHX-elever i hele landet. Ved at stille op til denne post viser du, at du ønsker en bred repræsentation og kan navigere i det landsdækkende arbejde.
Det er vigtigt, at du prioriterer at deltage i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden. Derudover indebærer posten andre opgaver som fx udvalgsarbejde, skolebesøg og deltagelse i arrangementer.
Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på HHX.
Som EUD/EUX-bestyrelsesrepræsentant får du en unik mulighed for at repræsentere alle elever på merkantile erhvervsuddannelser i hele landet. Du taler ikke kun på vegne af dig selv eller dit eget elevråd, men på vegne af alle merkantile erhvervsskoleelever landsdækkende.
Det er vigtigt, at du prioriterer at deltage i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden. Udover møderne indebærer rollen andre opgaver som fx udvalgsarbejde, skolebesøg og deltagelse i arrangementer.
Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på en EUD eller EUX Business.
SoMe-ansvarlig fungerer som sekretariatsfrivillig med mobile og fleksible opgaver, der primært knytter sig til organisationens tilstedeværelse og kommunikation på sociale medier. Den SoMe-ansvarlige understøtter hovedbestyrelsens arbejde ved at planlægge, producere og koordinere indhold samt bidrage til at synliggøre organisationens aktiviteter, holdninger og arrangementer.
Den SoMe-ansvarlige vælges ved simpelt flertal. Personen er ikke medlem af hovedbestyrelsen og indgår derfor ikke i hovedbestyrelsens beslutningskompetence. Den SoMe-ansvarlige kan dog deltage i relevante møder eller arbejdsprocesser efter aftale med hovedbestyrelsen, når det er hensigtsmæssigt for opgaveløsningen.
Den SoMe-ansvarlige er valgbar til en post i hovedbestyrelsen på lige fod med øvrige medlemmer af organisationen.
Her er hvad vi skal igennem!
Udsendinger er de forberende papirer vi sender ud til elevrådene i forlængelse med stormødet! Der senes ud 6 uger før stormødet og 2 uger før, og herunder kan deltagermappen også findes.
- 6 ugers -
udsending
Her finder du et forhandlingsoplæg indeholdende dagsorden, program, det gældende principprogram, de forfaldne udtalelser og de gældende vedtægter
- 2 ugers -udsending
Kommer...
Deltager-mappe
Kommer...