top of page

GENERALFORSAMLING 2025

God_insta.jpeg


Aalborg Handelsskole - EUX og EUD, Strandvejen 25, 9000 Aalborg


Fredag d. 25. April kl. 17:00 til søndag d. 27. April kl. 15:00

PRAKTISK INFO

qr.png

TILMELDING

Scan/klik QR-koden
 

DIN MULIGHED FOR INDFLYDELSE

Hvad er GF?

Praktisk info

Dato og tid
Fredag d. 25. April kl. 17:00 til
Søndag d. 27. April kl. 15:00

Sted:
Aalborg Handelsskole - EUX og EUD, Strandvejen 25, 9000 Aalborg

Hvad kan jeg stille op til? 

Daglig ledelse

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som formand for LH står du i spidsen for organisationens eksterne repræsentation.

Du er LH’s ansigt udadtil og skal trives med at netværke, mødes med samarbejdspartnere, debattere og repræsentere organisationen på skoler, Christiansborg og i medierne. Der kan hurtigt opstå muligheder for at optræde i TV eller radio, og du vil bruge tid på at skrive debatindlæg til relevante medier for at sætte fokus på vores mærkesager.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Ekstern repræsentation til møder, debatter og arrangementer

  • Samarbejde med direktører og uddannelseschefer

  • Forfatning af debatindlæg til medier

  • Løbende opdatering på aktuelle uddannelsespolitiske emner

 

I dit daglige arbejde vil du samarbejde tæt med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover vil du samarbejde med forretningsudvalget og bestyrelsen.

 

Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i formandsposten kræve fuld tid.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som politisk næstformand for LH har du en unik mulighed for at præge både vores eksterne og interne arbejde.

Du repræsenterer LH udadtil sammen med formanden, hvor I deltager i møder med samarbejdspartnere, politikere og ordførere. Samtidig har du det overordnede ansvar for vores kampagner og projekter, som tager udgangspunkt i handlingsplanen.

 

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Repræsentation i møder, udvalg og advisory boards

  • Sparring med formanden om aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener

  • Processtyring af kampagner og projekter

  • Koordinering og sparring med Politisk Udvalg

 

I dit daglige arbejde vil du have tæt kontakt med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover samarbejder du med Politisk Udvalg, forretningsudvalget og bestyrelsen.

 

Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i posten som politisk næstformand kræve fuld tid.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som organisatorisk næstformand har du ansvaret for LH’s interne drift og aktiviteter.

Du vil stå i spidsen for planlægning og afvikling af vores arrangementer og stormøder. Derudover har du ansvar for at styrke elevråd gennem kurser, skolebesøg og opkvalificerende initiativer, der gør en forskel lokalt og nationalt.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Planlægning og eksekvering af arrangementer, fx Politisk Lørdag

  • Ansvar for stormøder, herunder Medlemskonferencen og Generalforsamlingen

  • Afholdelse af elevrådskurser og skolebesøg

  • Koordinering af LH’s indsats på Folkemødet

Du vil arbejde tæt sammen med sekretariatslederen, organisationskonsulenterne og resten af den daglige ledelse. Derudover vil du samarbejde med eventplanlægningsudvalget, forretningsudvalget og bestyrelsen.

Grundet de mange og alsidige opgaver vil dit engagement i posten som organisatorisk næstformand kræve fuld tid.

Forretningsudvalg

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som politisk forretningsudvalgsmedlem har du ansvar for det politiske udvalg og sparrer med den daglige ledelse om uddannelsespolitikken. Du har både et internt og eksternt politisk perspektiv.

I samarbejde med den daglige ledelse og resten af forretningsudvalget får du også mulighed for at sparre med sekretariatslederen og vores organisationskonsulenter.

Du deltager i forretningsudvalgsmøder hver anden uge og afsætter tid til at lede dit/dine udvalg samt håndtere de øvrige opgaver, der følger med rollen. Derudover deltager du i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som organisatorisk forretningsudvalgsmedlem har du ansvaret for at styrke og udvikle vores fem regioner og regionsbestyrelser. Dette indebærer en central rolle som tovholder for det organisatoriske udvalg.

Du samarbejder tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med både sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.

Din rolle indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt ansvar for at lede dit udvalg og håndtere de øvrige opgaver, der følger med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som forretningsudvalgsmedlem med fokus på HHX får du en central rolle i organisationen, hvor du repræsenterer din ungdomsuddannelse og arbejder for at styrke HHX og elevrådene på landets merkantile uddannelser. Derudover kan du få ansvar som tovholder for et eller flere af organisationens udvalg.

Du vil samarbejde tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.

Rollen indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt tid til at lede dit/dine udvalg og varetage andre opgaver forbundet med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.

Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på HHX.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som forretningsudvalgsmedlem med fokus på EUD og EUX Business får du en unik mulighed for at spille en central rolle i organisationen og repræsentere din uddannelse. Du vil blandt andet kunne være tovholder for EUD/EUX-udvalget og arbejde målrettet for at styrke erhvervsuddannelserne og elevrådene. Derudover kan du få ansvar som tovholder for andre udvalg.

Du samarbejder tæt med daglig ledelse, øvrige forretningsudvalgsmedlemmer og har løbende mulighed for sparring med sekretariatslederen og organisationskonsulenterne.

Rollen indebærer deltagelse i forretningsudvalgsmøder hver anden uge samt tid til at lede dit/dine udvalg og varetage andre opgaver forbundet med forretningsudvalgsarbejdet. Derudover forventes det, at du deltager i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden.

Bemærk: Denne post er kun for elever, der går på en EUD eller EUX Business.

Landsvalgte

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som HHX-bestyrelsesrepræsentant får du en unik mulighed for at repræsentere alle HHX-elever på landsplan. Du taler ikke kun på vegne af dig selv eller dit eget elevråd, men på vegne af samtlige HHX-elever i hele landet. Ved at stille op til denne post viser du, at du ønsker en bred repræsentation og kan navigere i det landsdækkende arbejde.

Det er vigtigt, at du prioriterer at deltage i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden. Derudover indebærer posten andre opgaver som fx udvalgsarbejde, skolebesøg og deltagelse i arrangementer.

Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på HHX.

plus_edited.png
Minus_edited.png

Som EUD/EUX-bestyrelsesrepræsentant får du en unik mulighed for at repræsentere alle elever på merkantile erhvervsuddannelser i hele landet. Du taler ikke kun på vegne af dig selv eller dit eget elevråd, men på vegne af alle merkantile erhvervsskoleelever landsdækkende.

Det er vigtigt, at du prioriterer at deltage i hovedbestyrelsesmøder cirka én gang om måneden. Udover møderne indebærer rollen andre opgaver som fx udvalgsarbejde, skolebesøg og deltagelse i arrangementer.

Bemærk: Denne post kan kun besættes af elever, der går på en EUD eller EUX Business.

LH_white.png

 

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

  • Instagram
  • Facebook
  • Spotify
  • LinkedIn

Vibevej 31, 2. sal

2400 København NV

lh@handelselever.dk

CVR: 88 49 24 12

Sekretariatet

Mandag - fredag: 09:00-15:00

Lørdag - søndag: Lukket

Formand

Mandag - fredag: 08:00-16:30

Lørdag - søndag: 10:00-14:00

Eller efter aftale

bottom of page