Medlemskonferencen

Medlemskonferencen er LH’s anden øverste myndighed, efter Generalforsamlingen.

Til Medlemskonferencen bliver der diskuteret det næste år i LH, hvor der bl.a. bliver vedtaget budget og diskuteret det fremtidige arbejde i LH.

LH’s Medlemskonference bliver holdt over en weekend, hvor der lørdag aften bliver holdt temafest med SU venlige priser i baren. Det hele foregår på en af landets skoler, hvor der er nem transport til.

Hvis man går på HHX, EUD/EUX Business kan man komme med på sin skoles regning.

Hver skole/afdeling har 1 delegeret plads pr. 100 elever. Så hvis din skole har 500 elever, er der 5 delegerede pladser. Men man kan sagtens tage flere afsted og udtrykke sin holdning; bare uden stemmeret. Hvis man vil flere afsted end delegerede pladser, kan man blive tilmeldt som observatør og stadig deltage hele weekenden.

Der kommer deltagere fra hele landet, så tag din ven under armen og mød nye handelsskoleelever ved at deltage i vores næste medlemskonference.

Den næste medlemskonference bliver afholdt d. 15.-17. november 2019.