Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er LH’s øverste myndighed. Dette betyder at det er her de største ting bliver vedtaget for organisationen.

I løbet af generalforsamlingen bliver der diskuteret LH’s fremtidige arbejde, holdninger og vedtægter.

Der bliver valgt ny ledelse bestående af formand, næstformand, det resterende forretningsudvalg; uddannelsespolitisk landsvalgt, regionsansvarlig landsvalgt og elevrådsansvarlig landsvalgt samt resten af den kommende bestyrelse.

LH’s generalforsamling bliver holdt over en weekend, hvor der lørdag aften bliver holdt gallafest med SU venlige priser i baren. Det hele foregår på en af landets skoler, hvor der er nem transport til.

Hvis man går på HHX, EUD/EUX Business kan man komme med på sin skoles regning.

Hver skole/afdeling har 1 delegeret plads pr. 100 elever. Så hvis din skole har 500 elever, er der 5 delegerede pladser. Men man kan sagtens tage flere afsted og udtrykke sin holdning; bare uden stemmeret. Hvis man vil flere afsted end delegerede pladser, kan man blive tilmeldt som observatør og stadig deltage hele weekenden.

Der kommer deltagere fra hele landet, så tag din ven under armen og mød nye handelsskoleelever ved at deltage i vores næste generalforsamling.

Den næste generalforsamling bliver afholdt d. 17.-19. april 2020.