DUF’s Lokalforeningspulje

Sidder du i et elevråd der godt kunne tænke sig at holde et fedt arrangement eller få noget fedt udstyr til jeres møder, og er du medlem af vores organisation, så giver Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) dig muligheden for at søge penge til netop dette gennem deres lokalforeningspulje.

Lokalforeningspuljen er lavet med det formål at støtte de lokale organisationer i deres arbejde, og derfor synes vi her i organisationen at du som en del af et medlemselevråd, skal udnytte muligheden, og gå sammen med dit elevråd og finde ud af om der er noget i mangler til jeres møder, eller om der er et arrangement som i gerne vil holde, men som skolen ikke har midlerne til at finansiere.

Rent praktisk er det muligt at søge pengene til enten aktiviteter og projekter, der styrker elevrådets arbejde for de andre elever, anskaffelse af faciliteter og materialer, som giver flere elever på skolen mulighed for at deltage i jeres aktiviteter og til sidst kan i søge penge til styrkelse af elevrådets formålsbestemte frivillige arbejde for de andre elever på skolen. Hvert elevråd kan søge op til 50.000 kr. såfremt det kan forsvares hvad pengene skal bruges til.

Projektmappe

Som en del af vores medlemsservice, har vi udviklet en digital projektmappe, som I kan bruge i forbindelse med jeres ansøgning om midler fra DUFs Lokalforeningspulje. Projektmappen giver dig og dit elevråd et konkret indblik i arbejdet med at søge penge fra puljen. Derudover indeholder den gode tips og tricks til at brainstorme og komme med gode idéer til projekter, jeres elevråd kan søge penge til, ligesom mappen også indeholder et idékatalog med forslag til projekter, I kan gennemføre. Du kan downloade og se projektmappen her. (fil kommer snart)

Læs mere om lokalforeningspuljen og søg om penge fra den her.

Har dit elevråd flere spørgsmål eller ønsker i hjælp til at søge penge fra puljen er i mere end velkomne til at kontakte vores elevrådskonsulent Aisha på elevraad@handelselever.dk