Differentiering

Der er mange forhold der spiller ind, når man skal definere hvilken metode, prøveform eller vejledning der vil have den bedste effekt. Derfor mener LH som hovedregel ikke at man bør prædefinere en løsning til underviserne, men i stedet sikre at de valgte løsninger bliver så differentierede at alle elever kan finde sig til rette. Differentieringen skal sikre at alle elever får det bedst mulige resultat ud af undervisningen.

Undervisningsmetode
Et individs behov er unikt, og disse behov skal kunne tilfredsstilles. For LH er det dog vigtigt at man, uanset baggrund, stifter indgående kendskab til de forskellige undervisningsmetoder, samt at målet med alle undervisningsformer er at stimulere elevernes evne til at være kreative og nytænkende samt selv efterspørge ny viden. Underviseren har ansvaret for altid at inddrage de nyeste pædagogiske strømninger i sin undervisning, så undervisningen er i konstant udvikling, og ikke traditionsbundet.
Indholdet i undervisningen
Ligesom med metoden er indholdet i de enkelte undervisningsforløb også nødsaget til at være differentierede, så de passer til de individer der modtager undervisningen. En underviser, der år efter år har genbrugt de samme opgaver, har tabt fornemmelsen med elevernes behov. Nye strømninger inden for et givent fag kan gøre det nødvendigt for læreren at ændre undervisningsforløbet fra år til år. Det er vigtigt at eleverne får reel indflydelse på, hvilket indhold undervisningen skal have, så indhold, forventninger og behov er passende afstemt.

Bedømmelse
LH ser ikke karakterer og andre bedømmelsesformer som et middel til at rangordne eleverne, men derimod er en bedømmelse et værktøj til at evaluere et forløb og samtidig sætte nye mål for den enkelte. Den konstante udvikling sikres altså igennem løbende bedømmelser. Formålet med at uddanne sig er ikke at blive sammenlignet med sine medstuderende, det er at opnå det bedst mulige resultat. Det skal bedømmelsessystemet hjælpe med til. LH mener derfor karakterskalaen skal være så differentieret som overhovedet muligt, og at der udover en karakter skal gives en personlig, differentieret, skriftlig og mundtlig vurdering af den enkelte elevs præstation.

Prøver og eksaminer
LH er stor tilhænger af at man inddrager prøver og tests i undervisningen. Så længe det bliver differentierede, nuancerede prøver. En standardiseret test tjener intet andet formål end at rangordne eleverne, og det er LH i mod. Til gengæld er LH stor tilhænger af, at underviseren inddrager prøver og tests i det omfang, det skønnes nødvendigt. En nuanceret, differentieret prøve bør sikre, at eleverne ved indenfor hvilke områder der er behov for en indsats.

LH støtter op om, at et undervisningsforløb afsluttes med en eksamen. Årskarakterer og eksamenskarakterer skal vægtes ligeligt. Dog er det vigtigt, at undervisningen og dens afslutningsforløb ikke kun baseres på karakterer, men at en udtalelse om den enkelte elev og dennes udvikling også indgår i bedømmelsen.

Fravær
Selvom det er frivilligt at gå på en ungdomsuddannelse, så er der stadig mødepligt til undervisningen; og det bør fraværsregistreringen afspejle. Dog bør skolen udvise forståelse overfor de elever, der realiserer fravær pga. andet personligt udviklende eller fagligt relateret arbejde. LH mener, at skolerne i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om en elevs fravær skal have konsekvens.

Vejledning
For at sikre at alle unge kommer frem til det resultat de ønsker med deres uddannelse, skal vejledningen opprioriteres. Den vejledning som bliver tilbudt alle elever skal være differentieret for hver enkelt elev. LH mener at der skal oprettes en egentlig vejlederuddannelse, der skal sikre at alle vejledere har den fornødne viden til at gennemføre en kompetent vejledning af en uddannelsessøgende. Som en del af vejledningen skal det være muligt at tilbyde introduktion til uddannelser.

Det er afgørende for LH at vejledningen aldrig nedprioriteres, da en forudsætning for at træffe det rigtige uddannelsesvalg er, at man har viden om de tilgængelige muligheder.

Undervisningsmiljø
Et godt undervisningsmiljø defineres indenfor de 3 rammer: fysisk, psykisk og æstetisk. Et godt undervisningsmiljø varierer fra sted til sted og person til person, men der bør stadig være nogle lovmæssige minimumskrav for, hvad et godt undervisningsmiljø reelt er.

LH mener, det er vigtigt at uddannelsesinstitutionerne ikke ser minimumskravene som et resultat der alene skal opnås, men derimod stræber efter konstant at sikre forbedringer af undervisningsmiljøet.

Elevernes fulde og uomtvistelige ret til indflydelse skal sikres på samme måde som undervisningsmiljø: via love. Det er eleverne, som de daglige brugere, der ved hvilke behov uddannelsesinstitutionen skal opfylde.

LH mener at fremtidens uddannelsesinstitutioner skal bruges til mere end blot den undervisning der finder sted. Fremtidens institutioner skal tilbyde eleverne uformelle uddannelsestilbud, sociale aktiviteter og muligheden for at bruge skolen som opholdssted.