Husk valgløfterne!

Handelsskoleelever til ny regering: Vi håber, I holder Jeres valgløfter!
Tryk på billedet og læs mere
Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Tatiana Schwartz ser frem til en periode med nye uddannelsespolitiske initiativer: ”Valgløfter har der jo været masser af og somme tider skal man tage dem med et gran salt. Vi tror dog på, at S, SF, EL og R vil gøre det, de er gået til valg på. Vi ser meget frem til at den nye regering snarest muligt påbegynder initiativer til at holde disse løfter og virkelig satse på at løfte uddannelsesniveauet i Danmark., da alt for mange unge ikke får den uddannelse, samfundet har pligt til at stille til rådighed. ”
Partierne blev kort før valget inviteret til en uddannelseskonference arrangeret af Elev- og Studenterbevægelsen, hvor de alle skrev under på elementer af en uddannelseskontrakt med eleverne. Her er nogle af uddannelsesløftere fra partierne:
Praktikpladsgaranti på alle uddannelser: DF, SF; EL S, R
Genindføre gruppeeksamen: SF, EL, S, V, R
Nej til brugerbetaling på uddannelser: SF, EL, S, R
Lovsikret undervisningsmiljø: DF, SF, EL, S, V, R
Ingen forringelser af SU’en: DF, SF, EL S, R
Udover dette satser Landssammenslutningen af Handelsskoleelever stærkt på, at den ændring af taxametersystemet SF, S og R vil lave, vil gavne handelsskolerne: ”Der har i alt for mange år været en kæmpe skævvridning på taxametertilskuddet til HHX og HG i forhold til de tilsvarende uddannelser. Det er fuldstændigt absurd, da der ikke er nogen forklaring på, hvorfor vi får så lavere beløb. Jeg glæder mig til, at politikerne tager dette op, når de skal revurdere taxametersystemet”, udtaler Tatiana Schwartz.




