LH konstituerer ny formand

På dagens bestyrelsesmøde har Landssammenslutningen af Handelsskoleelever konstitueret et nyt forretningsudvalg, efter LH’s formand fredag meldte sin afsked af personlige årsager.

”Det er rigtig ærgerligt, at denne situation er opstået, men vi respekterer beslutningen, som der er blevet taget. Det er vigtigt, at man har styr på det personlige og vi ønsker derfor al held og lykke frem over” siger konstitueret formand Sarah Siddique.

Bestyrelsen har konstitueret et nyt forretningsudvalg, hvor Sarah Siddique træder til som konstitueret formand og efterlader posten som politisk næstformand til Carl Morgenstjerne. Yderligere er Mads Rundstrøm konstitueret som eud/eux-repræsentant og Oliver Bornemann som regionsansvarlig. Det nye konstitueret forretningsudvalg sidder til d. 22/9, hvor den ekstraordinære generalforsamling træder sammen.

”Forretningsudvalget er klar til at give den en skalle frem mod den ekstraordinære generalforsamling. Det bliver i en tid, hvor der kommer til at ske rigtig meget og der skal kæmpes mod milliardnedskæringer på uddannelsesområdet. Yderligere ligger der et benhårdt arbejde med både hhx og gymnasiereformen, samt det arbejde der lige nu sættes i gang omkring eux-uddannelsen” siger Sarah Siddique og fortsætter:

”Det er vigtigt vi står stærkt med vores stemme på uddannelsesområdet. Vi fortsætter kampen for et uddannelsessystem med lige muligheder for alle, hvor det er den enkeltes interesse og behov der sættes i højsæde. Vi har derfor en kamp for at sikre, at alle elever kan få en elevplads og karakterkravet på alle uddannelser fjernes, samt vejledningen styrkes. Det er noget af det vi vil tage hånd om som det første i det nye forretningsudvalg” slutter Sarah Siddique.

Det konstitueret forretningsudvalg ser således ud:

Sarah Siddique, konstitueret formand.

Carl Morgenstjerne, konstitueret politisk næstformand.

Nicolai Rasmussen, organisatorisk næstformand.

Mads Rundstrøm, konstitueret eud/eux-repræsentant.

Simone Olssen, hhx-repræsentant.

Line Sørensen, elevrådsansvarlig.

Oliver Bornemann, konstitueret regionsansvarlig.

For yderligere spørgsmål eller kommentarer kontakt:

Sarah Siddique, konstitueret formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

51401544 // formand@handelselever.dk